Bestil den fysiske bog her!

Velkommen til Angelika

Et dialog-eventyr, der både er et sjovt og spændende eventyr for børn 6-12 år, men fortællingen bidrager også til den gode samtale voksen og barn imellem.

Vil du gerne lukke op for dialogen om nogle af livets vigtige emner med dit barn eller barnebarn, så er Angelika og Dixie netop med til dette.

Vil du have bogen i hånden?

Angelika og Dixies rejse

Bog plus forsendelse til din bopæl eller pakkeshop i Danmark

Kr. 249,-

Angelika og Dixies rejse

En ny, blandt nye børnebøger

“Angelika og Dixies rejse” er en spændende eventyrbog, der bringer et friskt pust til genren. Historien handler om venskab, sammenhold og tankernes kraft. Bogen er perfekt til børn under 8-9 år og vil holde deres opmærksomhed fanget med sine dejlige farveillustrationer.

I bogen følger vi Angelika på hendes forunderlige rejse gennem forskellige universer. Vi møder også sjove og forunderlige væsner undervejs. Angelika er en engel med masser af hjertefrugter at dele ud af, og de spiller en vigtig rolle i historien. Omdrejningspunktet i eventyret er den dag, hvor Angelika finder den lille drage Dixie i en forladt himmelhave.

“Angelika og Dixies rejse” er ikke som andre børnebøger – den skiller sig ud med sin anderledes historie og budskabet om tankernes muligheder. Denne bog vil helt sikkert fange børnenes fantasi og lære dem om vigtigheden af venskab og samarbejde.

Med dens dejlige farveillustrationer er “Angelika og Dixies rejse” perfekt til oplæsning eller selvstændig læsning sammen med voksne. Lad denne spændende eventyrbog tage dine børn med på en magisk rejse gennem fantasien!

 

Denne børnebog er et eventyr – og – en spændende oplevelse for 6 – 12-årige mennesker.
Dixie

Angelika og Dixies rejse

Englen Angelika finder en babydrage i en forladt himmelhave. Sammen rejser de, med deres rejsehold af engle gennem universerne for at finde dragen Dixies mor og far.

Et eventyr skrevet med et anstrøg af humor for både børn og voksne.

Bogen rummer mange gode budskaber om sammenhold, vigtigheden af familie og ikke mindst stimulerer den fantasien om, at alt er muligt.

At tale med sit barn er vigtigt, hvilket denne bog giver rig mulighed for.

Rigtig god fornøjelse!

Bog plus forsendelse til din bopæl eller din pakkeshop i Danmark.

Kr. 249,-

Hvorfor skal vi skynde os så meget?

Så får vi jo aldrig rigtigt leget!

Har du

nogensinde haft

en tankehave?

Angelikas tankehave

Angelikas tankehave

I Angelikas tankehave dyrker hun gode og glade tanker, så hun kan have en masse dejlige tanker på lager. Alle de gode tanker hjælper hun andre væsner med, fordi, når de har dårlige tanker om dem selv, så kan hun hurtigt få dem på bedre tanker – hvis altså de vil!  ♥

Anbefaling af Angelika og Dixies rejse

Denne magiske og hjerteåbnende bog, som er fyldt med talrige fine og finurlige illustrationer, tager dit lidt større barn med på en eventyrlig indre og ydre rejse, der er fyldt med både glæde, farer, modstand, længsel og ængstelse.

Bogen inspirerer til samtale, fordybelse og refleksion om den usynlige verden og følelser som sorg, savn og længsel.

Bogen formidler på en let og dejlig måde dét, som de fleste børn mærker, men som mange som voksne har fået lukket ned for og også glemt.

De meget fine illustrationer er også oplagte til refleksion og fordybelse, og viser på kærligste og tryggeste vis, at livet også består af magi og eventyr. Ikke kun i fantasien, men også i det virkelige liv. Hvis vi blot tillader det.

Bogen indbyder til nærvær, ro, eftertænksomhed, at mærke indad og reflektion over de store livsspørgsmål som tro og håb.

Kapitlerne i bogen har hver et tema, der inviterer til samtale og spørgsmål. For eksempel om følelser, tanker, eller om der er mere mellem himmel og jord.

Jeg tror på, at bogen kan have en dyb effekt hos de børn, som er meget drømmende, reflekterende, sensitive eller som i det hele taget bare mærker meget og undrer sig over livet, jorden, himlen og hele universet. På den måde kan bogen være med til at give de lidt større børn tro, håb og indre ro og tillid. Gaver, som verden i den grad har brug for.

Jeg giver bogen en kæmpestor anbefaling.

Inge Kristensen
Sygeplejerske • Spirituel sundhedsplejerske • Holistisk familievejleder

5 stjerner

Frank Gabel, der har oversat Angelika og Dixies rejse til tysk skriver sådan her:

Lotte Jensens forfatterdebut “Angelika og Dixies rejse” er en flot og alsidig læseoplevelse, der byder på både fantasy, eventyr og spiritualitet.

Først og fremmest er det en fantasy-fortælling om en engel og hendes lille drage, som sammen tager ud på en eventyrlig rejse til den fjerne og farlige planet, dragen stammer fra.

Men ind i denne eventyragtig rammefortælling væver forfatteren en række filosofiske og spirituelle tanker og replikker, der giver historien en interessant drejning. Nogle af de budskaber, hun formidler, mens englen og dragen rejser gennem universerne og møder forskellige fabelagtige væsener, er den helbredende kraft af positiv tænkning, vigtigheden af at konfrontere din frygt og derved overvinde den, og overbevisningen om, at sammenhold gør dig stærk.

Disse budskaber formidler hun i et enkelt og letflydende sprog, der passer godt til målgruppen af børn fra 6 år. Illustrationerne, som forfatteren selv har lavet, er simple, drømmeagtige, og de rammer historien godt ind.

Lidt malurt er der dog i bægeret, for historien ender for abrupt. Lige efter de rejsende er nået frem til dragernes planet og handlingen nærmer sig højdepunktet, er historien slut, og læserne bliver henvist til historiens anden del, som følger på et senere tidspunkt. Det er lidt synd.

Men det ændrer ikke ved, at “Angelika og Dixies rejse” er en vellykket debut, der fortjener fire stjerner for dens kreative mix af spændende og sjove indfald, og tre stjerner for de søde illustrationer.

Anmeldt på bogrummet

Pige læser Angelika og Dixies rejse
Angelika og Dixies rejse

Hyg og læs højt

Hyg jer sammen og læs bogen højt, dét bliver bogen bestemt ikke ringere af, og I kan tilmed komme til at snakke om mange forskellige emner fra bogen.

Bog plus forsendelse til din bopæl eller pakkeshop i Danmark.

Kr. 249,-

Kontakt mig, hvis I ønsker højtlæsning:

Bestil højtlæsning her

Prisen for denne højtlæsning er kr. 2.999,-

Forhør nærmere via email: email@lotte-jensen.dk

Hvordan er det at møde alfer?

Hvad skal man lige gøre når man lander på alfernes planet med sin drage og det viser sig, at alferne er bange for drager?

Læs også om denne fornøjelige oplevelse i eventyret om Angelika og Dixie.

Alfernes konge og lille Y

Følg Angelika på Facebook

Angelika med stjerner
Kapitel 1

Angelika og Dixie

Ja, man kunne næsten ikke tro det, når man så det, men englen Angelika havde sin egen drage!
Det er jo noget sjovt noget, det med engle, for de er her altid og har altid været her; uden vi kan se dem selvfølgelig.
De var her da din oldemor var en lille pige, ja og din tipoldemor, og din tiptipoldemor og din tip tip tip tip… ja, sådan kunne vi blive ved, men du forstår sikkert, hvad jeg mener.
Angelika kunne heller ikke helt huske hvor gammel hun var, måske var hun 5000 år gammel eller 6000 år? Nå, det er lige meget, for dét er slet ikke vigtigt. Dét, der er vigtigt, er nemlig lige NU, lige præcis dette NU, hvor du er her.
Dragen Dixie var blevet Angelikas bedste ven og hjælper. Drager kan jo godt være nogle frygtindgydende og gnavne dyr, som spyr ild omkring sig og brøler højt. Sådan var Dixie slet ikke, fordi inde i Angelikas smukke himmelhave fodrede hun Dixie med hjertefrugt, lys og glæde. Dixie var så fyldt op af kærlighed og glæde, at der intet gnavent var tilbage i ham.
Angelika havde fundet Dixie for 1035 år siden i en forladt himmelhave. Dixie havde ligget under et stort skyggefuldt træ, og selvom den kun var en lille drage, spyede den både ild og knurrede ad Angelika. Angelika var ikke engel for ingenting, så hun talte pænt og kærligt til Dixie og gav ham 3 hjertefrugter, som han kunne spise. Herefter havde Dixie fået tillid til Angelika og var kravlet op på hendes skød og faldet i dyb søvn.
Da Dixie var helt alene uden en mor, besluttede Angelika sig for at tage Dixie med hjem til sin egen himmelhave. Her kunne hun se efter ham og fodre ham med flere hjertefrugter.
Engle taler kun hjerternes sprog, og derfor vidste Angelika også, at en gnaven lille drage ville blive en glad lille drage i hendes himmelhave. Hvis du ikke ved hvad hjerternes sprog er, så tænk på nogen du kender, som du synes forstår dig rigtig godt, hver gang du snakker med dem.
Dixie fik det rigtig godt i Angelikas himmelhave, og han elskede Angelikas gode hjertefrugter, som hun dryssede i en jævn strøm fra sin hånd. Lige så snart der var brug for flere hjertefrugter, ja, så var der flere hjertefrugter.

Tag nu ud og oplev livet,

intet er på forhånd givet!

Her er playlisten med oplæsning af de første 6 afsnit

error: Content is protected !!