Angelika og Dixies rejse

En ny, blandt nye børnebøger.

Om forfatteren

Lotte Jensen

Det hele startede med, at mine biologiske forældre mødtes ved et busstoppested i Nykøbing Falster – eller – måske mødtes de jo i virkeligheden før, men deres sympati for hinanden kom til udtryk ved busstoppestedet cirka i januar 1964. Han var tjener, rødhåret med elvisfrisure, høj og charmerende. Hun var kun lige blevet 17 år, havde lært hvordan hun kunne stikke af hjemme fra Lolland og komme til Nykøbing Falster, hvor hun kunne mødes med ham i smug. Jeg blev født i midten af oktober det år.

Jeg kom til at flytte en del både i min barndom og mit voksenliv, men efter at være blevet “eksporteret” til Holstebro kun 8 dage gammel og have levet mine første 11 år her, så anser jeg Holstebro for min barndomsby. Randers kom ligeledes til at spille en stor betydning i mit liv da jeg tilbragte hver sommer her, hos min mormor og morfar. Randers fjord var et hit for mig, både at sejle på sammen med morfar når han satte ruser, men jeg kunne også stå i min mormor og morfars xl køkkenhave og alt imens jeg guffede ærter kunne jeg se de store coastere sejle ind mod Randers havn. En fortryllende tid, også fordi min morfar som gartner havde alt hvad et barnehjerte kunne begære af sommerfrugter, killinger i udhusene og hos slagteren kunne jeg som nabo gå over og få en rød pølse i hånden, frisk fra disk.

Man kan sige at min uddannelse og mit arbejdslivs flow har været tilfældig – og så alligevel ikke for en rød tråd har der dog været. Mine forældre indså, at jeg nok ikke egnede mig til den kommunale stilling de havde håbet på, men at jeg derimod måtte have noget mere kreativt at beskæftige mig med, hvorfor min første uddannelse blev som typotekniker på bogtrykkeri. Næppe var jeg udlært før dette fag var teknologisk reformeret og genopstandelsen blev ny computerteknologi, dagslyskameraer og grafisk forbund endte som en del af HK, hvorefter stillingsbetegnelsen desktopper blev opfundet. Således ”desktoppede” jeg derud af men var privilegeret nok til, at en hel håndfuld andre stillingsbetegnelser fulgte efter. Sådan kom 90érne i høj grad til at tilegne mig mange færdigheder og erfaringer om visuelle virkemidler og computere. I 2002 kom den skriftlige formidling mere på banen, da jeg fik en uddannelse som skrivetolk for døvblevne og hørehæmmede. Jeg følte det givende i at kunne gøre en forskel for andre og derfor drager jeg stadig gerne ud på den slags opgaver.

Jeg elsker engle, drager, nymfer, feer og alle mulige andre væsner, fordi de har fyldt meget i min fantasiverden siden jeg var barn. At læse “Hobitten” var en af mine største oplevelser som barn og jeg elskede den underliggende humor, som denne fantastiske fortælling indeholdt. Hvordan kunne jeg næsten selv lade være med at skrive forskellige væsner ind i mit eget eventyr.

Jeg har aldrig sluppet det visuelle og udover at være kreativ med tegning, maling mm. blev jeg vild med de digitale muligheder og da markedsføring altid har været en ”sjov” gren for mig at arbejde med, så har jeg genoptaget denne arbejdsgren igen.

Hvordan jeg kom til at skrive en børnebog blev foranlediget af Coronakrisen – jeg mistede alt mit arbejde. Da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle lave, tegnede jeg og lavede små historier til tegningerne. Jeg læste en historie højt for en veninde og hun syntes så godt om den, at hun kraftigt opfordrede mig til at fortsætte historien. Det gjorde jeg så, og det blev til Angelika og Dixies rejse. Bog nummer to er allerede i støbeskeen og den bliver sandsynligvis lige så spændende som nummer 1.

Om Angelika og Dixies rejse

Menneskers fantasiverden sammenkædet med egne oplevelser og livserfaringer har skabt mange fantastiske eventyr. H.C. Andersens eventyr kan vi alle relatere til, da vi sandsynligvis alle kender mindst én af hans fortællingers karakterer – det er vidunderlig læsning.

I børns verden er ALT muligt! Det er fascinerende men alt er faktisk også muligt i min verden, og derfor er dette også en del af rejsen med Angelika og Dixie. At være adoptivbarn har fyldt meget i mit liv, helt indtil de senere voksenår, hvor jeg så en dybere sammenhæng i denne begivenhed. Derfor er dette også et budskab til børn, at selvom man føler sig anderledes kan der være en mening med, at man er hvor man er, og kærligheden kan opstå alle steder.

Jeg håber at du og dit barn vil fornøje jer med læsning af Angelika og Dixies rejse og også komme til at glæde jer til, at læse den næste bog om Angelika og Dixie.